Formandens beretning

GigtSkolen, beretning for 2011

 

- beretning på generalforsamlingen den 27 marts 2012

 

Folkeoplysningsloven

 

Som omtalt på sidste generalforsamling blev ændringerne ikke de store.

 

Den mest epokerørende ændring er vel at de enkelte kommuner nu skal udarbejde en Kultur og fritidspolitik.

Vi har i nogle kommuner deltaget  i dette arbejde. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune hvor højt de prioriterer det.

 

Bassinlukninger

 

På sidste generalforsamling talte vi om de lukningstruede bassiner

 

Amager og Frederiksberg

Esbønderup og Frederikssund

 

I juli 2011 lukkede Esbønderup, al vores indsats var i første omgang spilt.

Der bliver nu bygget et nyt bassin i Helsinge, som vi har lagt billet ind på.

 

De øvrige bassiner ved vi ikke så meget konkret om.

 

Der er så bygget et nyt varmtvands bassin i Valby der snart åbne., Dette er desværre ubrugeligt for os, da vandybden kun er 0,90 meter.

Der er så heller ikke nogle foreninger eller institutioner der har budt ind på det til planlæggernes store forundring – hvad siger man så…………….

 

Undervisningstilskud

 

Det er klart, at undervisning koster penge. I langt de fleste kommuner følger undervisningstilskuddene og bevillingerne sidst aflagte regnskab – hvilket må siges at være en klar og retfærdig fordelingsnøgle.

 

Herudover giver nogle kommuner lokaletilskud samt pensionisttilskud.

 

Generelt har vi kunnet mærke, at specielt de mindre kommuner, har haft det svært rent økonomisk gennem nu snart flere år. Dette har naturligvis også til en vis grad gået  ud over  tilskuddene til os.

 

Et eksempel på nedskæringer afspejles måske tydeligst i pensionisttilskudsordningen.

 

 

 

Kontoret

 

Vi er stadigvæk glade for vores nye kontor.

 

Vi har haft et turbulent år, med en del besværligheder, som naturligvis har

sat sit præg på arbejdssituationen, der i visse perioder har været meget hektisk.

 

Lige før jul, ønskede Anette af flere årsager, men også ovennævnte, at holde op hos os.

 

Dette betød naturligvis at Berith og jeg skulle løbe endnu stærkere.

Berith er så at sige blevet kastet ud i det fra den højeste klippe, og har klaret det formidabelt

 

John tiltrådte efter sommerferien, og det er meningen at han på sigt skal stå for den daglige ledelse i GigtSkolen.

 

Afhængigt af en masse faktorer der endnu ikke er faldet på plads, planlægger vi på sigt en udvidelse af kontor arealet og medarbejderstaben.

 

 

Nu vil jeg præsentere bestyrelsen:

 

—   Formand Torben Dahl (PÅ VALG)

—  Bestyrelsesmedlem Troels Salmony  (PÅ valg)

—   Bestyrelsesmedlem Eva Salmony

—   Bestyrelsesmedlem John Kalo

—  Suppleant Lykke Steffensen

—  Suppleant Jacob Ebbesen

 

—  Revisor Steen Aalstrup

-       og mig selv, daglig leder Anders Glargaard

 

Underviserne

 

GigtSkolen har i øjeblikket tilknyttet ca. 80 dygtige og engagerede lærere – fysioterapeuter, afspændingspædagoger og mensendieck-lærere. Alle heldigvis meget forskellige, men alle med et stort kendskab til arbejdet med gigtramte.

 

Det er vigtigt, at vore undervisere får ny inspiration, og mulighed for at se og prøve nye træningsmetoder. Det er derfor vores mål, at der årlig afholdes kurser, som kan motivere og efteruddanne til gavn både for eleverne og lærerne. I august afholdte vi et kursus for underviserne i bassin på Lions Kollegiet  og et kursus her i huset, primært for undervisere ”på land”

 

I det forløbne år har nogle af vore lærere været på eksterne kurser, både i DOF og anden regi. Udgifterne til disse kurser betales normalt af os.

 

 

I København har vi i det forløbne år undervist følgende steder:

 

Amager Hospital

Sundbyvang

Rigshospitalet

DGI-Byen

Øbro Hallen,

Haandværkerhaven

Lions Kollegiet

Dansk Yogacenter

Yogacenter Valby

Pilatesdk, Ringstedgade

Klinik Valby

Nørregade

Ny Adelgade

Støberiet, Blågårds Plads

 

På Rigshospitalet har vi foruden bassin:

 

Paraffinbade, Akupunktur med og uden bassin,  specialhold for knæ og hofter, Rygskole, ryghold med maskiner og pilates.

 

I Adelgade har vi pilates

 

Klinik Valby har vi:

 Pilates, vægthold og ryg hold med maskiner

 

 I Støberiet har vi specialhold for Sclerose

 

På Nørregade har vi:

 Afspænding for alle og Medicinsk Qi Gong

 

 

 

I  kastrup har vi det forløbne år undervist følgende steder:

 

Kastrup Svømmehal

 

 

 

På Frederiksberg har vi i det forløbne år undervist følgende steder:

 

Frederiksberg Svømmehal.

Frederiksberg Hospital (4 nye hold fredag formiddag/eftermiddag)

Kedelhallen

Mariendalshallen

Skolen på Duevejen

Skolen på Bülovsvej

Det Blå hus

Skolen Ved Søerne

Damsøbadet

 

Her undervises der bl. a. i: Afspænding med Godtved-lærer, afspænding for alle, MB hold, yoga og Styrketræning.

Herudover er der både Qi Gong og Tai Chi.

 

 

I Gribskov Kommune. Har vi i det forløbne år undervist følgende steder:

 

I bassin:

 

Esbønderup Sygehus, til det lukkede i juli

Gilleleje Fysioterapi.

 

På land:

har vi haft pilates med bolde i Gilleleje Fysioterapi,

Yogahold i Græsted på Larsensvej.

Samt et nyt styrk og stræk hold

 

 

 

 

 

 

 Helsingør

 

Vi har i store træk haft et godt år med fremgang.

Den økonomiske situation både for borgerne og kommunen kan dog mærkes.

Vi er naturligvis kede af at pensionistfradraget nu igen er fjernet.

Vi har forståelse for at der skal spares, blot håber vi på, at der de næste år tages fra andre områder således at besparelserne bliver jævnt fordelt.

Det er vigtigt, at man stadigvæk kan fastholde et af folkeoplysningens vigtigste  mål, nemlig det, at  brugerbetalingen skal ligge på et niveau så alle befolkningslag kan deltage.

 

I det forløbne år har vi etableret nye bassinhold i Borupgaard og ny yoga hold hos yoga Praksis i Hornbæk. Vi har således haft hold følgende steder.

 

 

Helsingør Therm.

Borupgård

Hellebæk Klædefabrik

Yoga praksis

Axeltorv Fysioterapi

Stengade

 

 

Rudersdal

 

Vi har som helhed haft et godt år med fremgang.

 

Den økonomiske situation både for borgerne og kommunen kan dog mærkes.

Rudersdal er således den eneste kommune, hvor vi er repræsenteret, der har skåret tilskuddene ned for 2012.  Dette hænger formentlig ikke sammen med at det er den fattigste kommune i området, men vel mere, at man har valgt at prioritere lidt anderledes. Vi har naturligvis forståelse for at der skal spares, blot håber vi naturligvis på, at der de næste år tages fra andre områder.

Det er vigtigt, at man stadigvæk kan fastholde et af  folkeoplysningens vigtigste  mål, nemlig det, at  brugerbetalingen skal ligge på et niveau så alle befolkningslag kan deltage.

 

Interessen for, og tilmeldingen til vore bassin Skovbrynet er stadigvæk ganske overvældende.

Forrige år var vi så heldige, at vi kunne få udvidet med 4 hold mere. Dette har så betydet, at vi i 2011 har haft 2 gange 16 hold i gang her.

Fra januar 2012, har vi også fået mulighed for at benytte Skovbrynet om mandagen.

 

Herudover har vi i det forløbne år haft 2 gange 11 hold i gang Birkerød Svømmehal.

 

I løbet af året, har vi også haft lidt undervisning ”på land”

Afspænding og bevægelse i impuls Holte;

Her er det nu blevet til 2 gange 4 hold, der nu har etableret sig på et acceptabelt niveau. Derimod har vi ikke været særlige heldige med vore hold på Harvarthegaarden. Her har det været svært at få deltagere og da det endelig lykkedes fik læreren fast arbejde – så her har vi pt. stoppet undervisningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

I Gentofte har vi i det forløbne år haft undervisning følgende steder:

 

Strandlund

Dyrehaven, stavgang.

Strandvejens Fysioterapi

 

 

 

I Frederikssunds Kommune er der følgende aktiviteter:

 

I Slangerup kører holdene stadig videre i svømmehallen. 4 hold

 

På Frederikssund Sygehus er vi i gang 3 gange om ugen. I alt 18 hold.

 

 

Svendborg

 

Her kører der 4 hold i Gymnastikhuset i Taasinge

 

 

Støttebidrag

 

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til de mange der har støttet os med medlemskab eller støttebidrag.

Bidragene er blevet brugt til køb af rekvisitter i bassin, madrasser m.v. til vore landhold

 

Nyhedsmail

 

For fire – fem år siden etablerede vi nyhedsmailen. Starter vi hold udenfor sæsonen, har det, specielt for hold på land, vist sig stadig sværere at få det rette udbytte af annoncer i lokalaviserne. Aviserne læses ikke så meget mere. Derfor er vi glade for, at vores nyhedsmail nu er så omfattende som den er.

Nyhedsmail er en hurtig og effektiv måde for os at informere om nye hold, debatter, kurser og rejser m.v. Er du ikke tilmeldt, og har lyst til det, er du meget velkommen til at sende os en mail.

Service

 

Vi ønsker at yde den bedst mulige service overfor alle, derfor er det vigtigt at I kontakter os, eller lærerne såfremt der er noget I mener vi burde gøre bedre. I skal aldrig være bange for at komme med kritik – det er stort set den eneste måde, vi kan få tingene ændret.

 

 

Kurrejser

 

I år går kurrejsen atter til Costa Blanca, Spanien

Der bliver tre afgange i juni

 

På kurrejsen tilbyder vi varmtvandsbassin, fitness og massage hver dag.

 

Vi har etablere et selvstændig firma/behandlingssted i Spanien, således at kurrejserne kan blive af en mere permanent karakter. Fordelene ved dette er, blandt flere, at man gennem en lægehenvisning kan få refunderet 40 til 50% af behandlingen gennem sygesikringen og sygesikring Danmark.

 

 I kan læse mere om turene på vores hjemmesiden

 

Programmerne for efteråret 11 og foråret 12 er på vej, og kommer i løbet af ca. 6-8 uger.

 

 

Det er vigtigt for os at have indflydelse på det vi beskæftiger os med.  Det er bl.a. via repræsentation og aktiv deltagelse i div. relevante udvalg og bestyrelser, at vi sikrer en forbedring af forholdene på de forskellige undervisningssteder.

 

Et år er slut, og et nyt er allerede godt på vej, meget er sikkert glemt i denne beretning, men en kort gennemgang af endnu et år er det da blevet til.

 

Og med ønsket om et godt 2012 vil jeg slutte beretningen og give ordet til dirigente
Bernhard Bangs Allé 39, 1.sal, 2000 Frederiksberg, Tlf.: 4976 3100 kontor@gigtskolen.dk
 
Vi har telefontid mandag, tirsdag & torsdag kl. 10 - 12